Når du modtager pilestokkene, er de uden rod og blade.
Længden er ca. 3 m. Lad ikke stokkene ligge i flere dage og udtørre, men plant og vand dem snarest muligt.
Pilestokkene vil straks slå rod.

1 bundt rækker til 3 m tunnel ved 10 cm afstand.
1 bundt rækker til 6 m tunnel ved 20 cm afstand.

A. Når du har markeret en linie på ca. 1 meter, hvor din tunnel skal placeres, skal hver pilestok plantes i min. 30 cm dybde for at slå rod. Dybest i tør jord.
Det er bedst at løsne jorden i en smal rende og placere pilestokkene lodret med ca. 10-20 cm afstand.
Husk at vande godt de første 2-3 måneder af sommeren.



B. Når tunnellen er plantet, bøjes stokkene en for en mod toppen og bindes med en almindelig stærk snor.


C. For at gøre tunnelen stabil i det første år eller to, bindes afskårne pilestokke vandret på ydersiden af de plantede pilestokke (ikke for stramt).


D. Når foråret kommer, vil din nye tunnel skyde nye friske blade og være en spændende dekorativ indgangsparti af levende piletræer.
Hvis du synes din tunnel bliver for stor eller busket, kan du blot klippe den ind. Den vil skyde nye grene og blade igen.
Tunnelen kan klippes flere gange i løbet af sommeren.
Asgaard Pileproduktion - Gammel Koldingvej 8 - 6760 Ribe - info@asgaardribe.dk
Tlf.: 21 25 43 05 - Fax: 75 42 22 60
Pil - Pilehegn - FletSelv - Pileflet - Piletunnel - Junglehytte - Brochure - Kontakt